VAREMÆRKER

Værdien, der er knyttet til et varemærke, har aldrig været større end netop nu. Samtidig har lovgivningen på området aldrig været mere kompliceret. Her kan vi hjælpe dig.

Den værdi, der er knyttet til et varemærke, har aldrig været større end nu. Samtidig har lovgivningen på området aldrig været mere kompliceret. Derfor er det vigtigt, at du og din virksomhed får specialiseret rådgivning i beskyttelse af jeres varemærker, så risikoen for krænkelser og misbrug imødekommes og begrænses.

Helt konkret indebærer en varemærkeret retten til at hindre andre i at bruge et identisk eller ”forveksleligt” varemærke i erhvervsmæssig sammenhæng. I Danmark kan du opnå varemærkeret gennem registrering eller ved at tage varemærket i brug erhvervsmæssigt.

Løje, Arnesen & Meedom kan hjælpe din virksomhed i spørgsmål om varemærkeregistrering på alle niveauer: Nationalt, regionalt (fx EU) og internationalt. Inden for EU kan man med blot en enkelt ansøgning opnå varemærkebeskyttelse i alle EU's medlemslande på én gang.

VI HJÆLPER MED 

  • Varemærkeundersøgelser
  • Registrering af varemærker over hele verden
  • Overvågning af varemærker
  • Fornyelse og overdragelse af varemærkerettigheder
  • Indsigelses- og ophævelsessager
  • Retssager, bl.a. bevissikrings- og forbudssager
  • Strategisk rådgivning om beskyttelse af varemærker
  • Kontraktmæssige forhold, bl.a. licensering

Kontakt

Har du spørgsmål ang. varemærker, er du velkommen til at tage kontakt.

 

Info om varemærker

Det er afgørende at sikre sit varemærke, men for udenforstående kan det være en jungle at navigere i. Løje, Arnesen & Meedom er erfarne i at omsætte lovgivningen til forståelig praksis. Herunder kan du læse nærmere om varemærker. Opstår der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan drøfte dine muligheder.

Hvad er et varemærke?

Et varemærke er bindeleddet mellem virksomheder og deres kunder – det er dét kendetegn, der bruges til at adskille en virksomheds varer og tjenester fra de varer og tjenester, konkurrenterne udbyder. Varemærket er et signal til kunderne om, hvor varen kommer fra. Har en kunde engang købt noget, som de er tilfredse med, er der stor chance for, at kunden næste gang vil gå efter det samme mærke. Men et varemærke kan være mere end det; et varemærke bærer ofte virksomhedens værdier.

Et varemærke kan bestå af et eller flere ord, af et logo, en figur eller en kombination af disse elementer. Det kan også bestå af varens udseende eller dens emballage – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Men det er en forudsætning for beskyttelse, at varemærket har særpræg; dvs. at det ikke er beskrivende for varen. Et varemærke skal således være egnet til at adskille ens produkter fra konkurrenternes. Derfor må varemærket ikke beskrive selve produktet, og det må heller ikke være en almindelig betegnelse for produktet. Selv almindelige ord som æble, vindue og menu kan altså anvendes som varemærker, så længe det sker for varer, som ikke har nogen direkte forbindelse til betydningen af ordet.

I praksis inddeles varemærker i ordmærker og figurmærker. Ordmærkerne består udelukkende af bogstaver og/eller tal i en almindelig skrifttype, mens figurmærker er en samlebetegnelse for alle andre typer varemærker, herunder logoer, ord i særlige grafiske udformninger, tredimensionelle mærker, bevægemærker, osv.

Et ordmærke giver den bredeste beskyttelse, idet det som udgangspunkt giver eneret til ordet, uanset i hvilken udformning det anvendes. Figurmærket derimod giver normalt kun beskyttelse for den konkrete udformning. Figurmærket giver til gengæld også beskyttelse for den figurative del af varemærket. Registrering af mærket i sort/hvid medfører normalt også beskyttelse i andre farver og farvesammensætninger, men dette princip er under opbrud.

Hvornår er varemærker forvekslelige?

Det kan være meget vanskeligt at afklare om to varemærker er forvekslelige - og om der dermed er en juridisk konflikt.

Forveksling skal afklares ved at sammenholde dels de to varemærker med hinanden og dels anvendelsesområdet for de to varemærker. Forveksling kræver at både varemærkerne er forvekslelige og at varemærkerne anvendes for samme eller lignende varer eller tjenesteydelser.

Vurderingen af forveksleligheden foretages på grundlag af en sammenligning af, hvordan varemærkerne ser ud (det visuelle udtryk), hvordan de lyder (det auditive udtryk) og om de betyder noget. Endelig skal man forholde sig til om hele eller dele af de involverede varemærker er ’stærke’ eller ’svage’ (beskrivende). Det er en meget omfattende praksis, når disse spørgsmål skal afgøres, og ofte er afgørelsen meget konkret.

To identiske varemærker kan godt anvendes samtidigt, uden at de krænker hinanden, hvis de vel at mærke anvendes for meget forskellige varer eller tjenesteydelser. Ved sammenligning af varer og tjenesteydelser ser man blandt andet på, om disse sælges i samme salgskanaler. WIPO (World Intellectual Property Organization) i Schweiz administrerer den internationale Nice-traktat som definerer en liste over varer og tjenesteydelser og deres samhørsforhold. Denne liste er afgørende for at vurdere, om varer og tjenesteydelser er identiske eller ligeartede.

Det afgørende for om varemærker er forvekslelige er ikke så meget markedets opfattelse. Det er en mere teoretisk sammenligning af de to mærker. Der er dog ingen tvivl om, at aktuel forveksling i markedet kan spille en rolle. Det er derfor meget vigtigt at gemme eksempler på dette, hvis man ønsker at køre en retssag.

Hvordan opnås varemærkebeskyttelse i Danmark?

I Danmark har vi den særlige situation, at en varemærkeret kan opnås enten ved registrering eller ved at tage mærket i brug. For begge rettigheder gælder dog princippet om ”først i tid, bedst i ret”. I princippet er den ret, der opnås ved blot at tage mærket i brug, lige så god, som den registrerede ret, men den kan være sværere at bevise og er i praksis noget vanskeligere at håndhæve.

For at opretholde en varemærkeret opnået ved brug, er det vigtigt at mærket anvendes kontinuerligt, hvilket ikke er nødvendigt for de registrerede varemærker. Desuden er det muligt ved registrering at opnå beskyttelse også for varer og tjenester, som mærket ikke har været anvendt for, mens retten opnået ved ibrugtagning kun gælder de varer og tjenester, som mærket konkret er anvendt for. Endelig kan man ved at vælge at registrere varemærket vente op til fem år med at tage mærket i brug, uden at man derved mister sin ret.

Det er ret usædvanligt, at Danmark tilbyder en varemærkeret alene baseret på brug, idet de fleste lande kræver at et varemærke er registreret for at det kan beskyttes.

Hvordan registreres et varemærke i Danmark?

Danske varemærker registreres hos Patent- og Varemærkestyrelsen, der er den officielle danske myndighed. Når en varemærkeansøgning er indleveret, undersøger Patent- og Varemærkestyrelsen om det ansøgte varemærke har særpræg – altså om det kan anvendes som et kendetegn - og om det eventuelt er vildledende eller i øvrigt strider mod gældende lov. Eksempelvis er det ikke frit for alle at anvende betegnelserne ”bank”, ”advokat” eller ”apotek”.

Et varemærke skal desuden være egnet til at kunne adskille firmaers produkter fra hinanden. Derfor må et varemærke ikke beskrive selve varen, og det må heller ikke være blevet en almindelig betegnelse for varen. Patent- og Varemærkestyrelsen udarbejder også en søgningsrapport, hvor varemærker, selskabsnavne og personnavne, der eventuelt kan være forvekslelige med det ansøgte mærke, nævnes. Denne søgningsrapport er alene vejledende.

Såfremt der ikke umiddelbart er hindringer for mærket, registreres det, og registreringen bekendtgøres for at give tredjemand lejlighed til at gøre indsigelse. Nedlægges der ikke indsigelse inden fristens udløb (to måneder), er registreringen endelig. Selvom indsigelsesfristen er udløbet, og mærket således er registreret endeligt, kan tredjemand dog fortsat begære mærket ophævet.

Når først varemærket er registreret er der dog en forholdsvis stor sandsynlighed for, at man ikke krænker andres rettigheder ved at bruge sit varemærke.

Hvordan registreres et varemærke i udlandet?

I de fleste lande kan varemærkeret kun opnås gennem registrering. Der opnås altså ikke nogen rettigheder ved blot at bruge varemærket: Ingen registrering, ingen ret. På dette punkt adskiller Danmark sig fra de fleste andre lande.

Ønsker man at beskytte sit varemærke i udlandet, er der flere muligheder

Man kan vælge nationale ansøgninger i de relevante lande, EU-ansøgninger og/eller internationale registreringer via Madrid-Protokollen. Det kan ofte betale sig at kombinere de forskellige muligheder alt afhængig af virksomhedens behov.

Hvad er et EU-varemærke?

EU-varemærket er meget ofte et interessant alternativ til nationale varemærke-registreringer, ikke mindst fordi langt størstedelen af dansk eksport går til de øvrige EU-lande. EU-varemærket er et såkaldt enhedssystem, hvilket betyder, at en EU-registrering er gældende for alle medlemslande i Den Europæiske Union. Rent administrativt styres ordningen fra EU-varemærkekontoret (EUIPO) i Alicante, Spanien.

Der er store fordele forbundet med EU-systemet

Gennem blot én registrering opnås beskyttelse for hele Unionens territorium.

Man skal kun forny én registrering. Har man ældre nationale rettigheder i medlemslandene, kan disse rettigheder videreføres i ens EU-registrering (anciennitet). Det er som udgangspunkt tilstrækkeligt til at opfylde brugspligten for hele EU at varemærket blot anvendes i ét EU-land. Notering af ændringer i indehavernavn eller overdragelse skal kun noteres ét sted. Endelig er der den fordel, at EU-varemærket automatisk udstrækkes til også at gælde de nye nationer, der bliver optaget i Den Europæiske Union.

Hvad er en international registrering?

International registrering via Madrid-Protokollen er en fleksibel og billig løsning, hvis man ønsker at registrere sit varemærke i udlandet. For at kunne bruge systemet er det nødvendigt med en dansk eller EU-varemærkeansøgning eller -registrering. Med denne som basis kan man ansøge om international registrering i de lande, der er tilsluttet systemet ved blot at udpege, hvilke lande man er interesseret i. Pt. er mere end 95 lande med, og der kommer hele tiden flere til.

Fordelene ved dette system er:

  • Man opnår beskyttelse i mange lande gennem én samlet ansøgningsprocedure.
  • Fornyelse sker centralt.
  • Notering af indehaverændringer, overdragelser mv. sker centralt ét sted.
  • Man har mulighed for senere, efterhånden som der er brug for det, at udvide den internationale registrering med flere lande eller med flere klasser, såfremt den internationale registrering omfatter disse klasser.

Hvor længe gælder et varemærke?

En dansk varemærkeregistrering er gyldig i 10 år fra registreringsdagen, og kan fornyes i det uendelige med 10 år ad gangen. Man skal dog være opmærksom på reglerne om brugspligt, hvis varemærket er mere end fem år gammelt. Hvis varemærket ikke har været brugt inden for de seneste fem år, kan andre kræve registreringen ophævet. Hvis varemærket kun har været brugt for nogle af de varer eller tjenesteydelser, det er registreret for, kan varemærket kun opretholdes for de varer og tjenesteydelser, det har været anvendt for.

Det tilrådes at man gemmer og daterer materiale, der dokumenterer brug af varemærker, herunder fakturakopier, brochurer, annoncer og lignende. Det samme gælder den brug, som ens forhandlere eller agenter står for både i Danmark og i udlandet.

Det er vigtigt at varemærket bruges i den form det er registreret, da det ellers ikke er sikkert, at brugspligten er opfyldt – medmindre registreringen omfatter et ordmærke, der må bruges som man har lyst. Består det registrerede varemærke af en figur eller et logo, men anvendes det i en anden form, bør man overveje at registrere den nye udformning. Er varemærkeretten baseret på brug i stedet for registrering ophører retten, når mærket ikke længere bruges.

Kan man opnå ret til et varemærke blot ved at tage det i brug?

Ja, det kan man i Danmark og visse andre lande.

Det er dog kun tilfældet i meget få lande i EU, og hvis man vil have rettigheder til sit varemærke i for eksempel Tyskland, Beneluxlandene og de øvrige nordiske lande, er det som udgangspunkt nødvendigt at lade sit varemærke registrere. Hvis man ikke har registreret sit varemærke i disse lande, kan man blive mødt med krav selv fra firmaer, som slet ikke har anvendt deres varemærke, blot de har fået foretaget en registrering af deres varemærke.