PATENTER

Beskyt din opfindelse i samarbejde med os, så du undgår konflikter med patent- eller brugsmodellovgivningen.

Teknologisk udvikling er en af drivkræfterne i samfundet. Udvikler din virksomhed tekniske løsninger, som I ønsker beskyttet, kan dette ske gennem patent- og brugsmodellovgivningen. Med et patent kan man sikre sig eneretten til sin opfindelse og få mulighed for at forbyde andre at gøre brug af den.

Du og din virksomhed kan opnå beskyttelse af opfindelsen med en patentansøgning. Ansøgningen skal dels omfatte en beskrivelse af det problem, løsningen søger at afhjælpe, og dels angive de specifikke elementer, I kræver eneret til. Et patent gælder i op til 20 år.

Brugsmodelbeskyttelsen er en patentlignende beskyttelse, der ofte er hurtigere og billigere at opnå end et egentligt patent. Til gengæld er brugsmodelbeskyttelse ikke så stærk – derfor har den passende fået tilnavnet ”det lille patent”. Brugsmodelrettigheder gælder i op til 10 år.

Løje, Arnesen & Meedom er erfarne i patent- og brugsmodellovgivningen, og samarbejder med patentagenter ved udarbejdelse af patentansøgninger, så vi sikrer din virksomhed maksimal tryghed og dækning.

VI HJÆLPER MED

  • Vurdering af spørgsmål om patentkrænkelse
  • Håndhævelse af patenter og brugsmodeller i ind- og udland
  • Retssager, bevissikringssager og forbudssager om patenter
  • Udarbejdelse og forhandling af patentlicensaftaler, overdragelsesaftaler, forsknings- og udviklingsaftaler og andre former for samarbejdsaftaler
  • Voldgiftssager om patentmæssige forhold

Kontakt

Har du spørgsmål ang. patenter eller brugsmodeller, er du velkommen til at tage kontakt til os.

Info om patenter og brugsmodeller

Du kan søge patentret eller brugsmodelbeskyttelse, hvis du står bag en opfindelse. Herunder kan du orientere dig nærmere om begge dele. 

Hvad er et patent?

Et patent er en eneret til at forhindre andre i at udnytte en opfindelse. Et patent giver ikke i sig selv indehaveren lov til at udnytte den beskyttede opfindelse, da udnyttelsen ofte forudsætter at anden teknologi, som kan være selvstændigt beskyttet, også udnyttes.

Hvad kan patenteres?

Patentretten er en af de mest velkendte discipliner inden for det immaterialretlige område. Alle opfindelser, der kan udnyttes industrielt, kan patenteres. Det er alene det tekniske element i et produkt, som kan beskyttes, mens et produkts fremtoning eller navn er omfattet af andre immaterielle rettigheder. Typeområderne for patentbeskyttelse er mekanik, elektronik, IT-programmer, lægemidler, mikrobiologi og kemi.

For at en opfindelse kan patenteres, skal den opfylde nogle grundlæggende betingelser. Opfindelsen skal dels være ny i forhold til kendt teknik, og den skal tillige adskille sig så meget fra kendt teknik, at opfindelsen har "opfindelseshøjde".  Man taler om, at der skal være sket et spring i erkendelsen. Vurderingen af om opfindelsen adskiller sig tilstrækkeligt fra kendt teknik på tidspunktet for opfindelsens frembringelse, foretages med udgangspunkt i en fagpersons vurdering. En fagperson er en person, der kender al relevant teknik på området, men som ikke nødvendigvis er ekspert eller patentkyndig. Derudover skal opfindelsen være reproducerbar, hvilket vil sige at man skal kunne anvise, hvordan opfindelsen udnyttes i praksis.

Rene opdagelser og idéer kan ikke beskyttes.  

Kan alt patenteres?

Nej - opdagelser, ren tankevirksomhed og idéer kan ikke patenteres. Der findes ikke i dansk ret nogen mulighed for at beskytte rene idéer, hverken efter patentretten eller ophavsretten.

En opfindelse skal være en praktisk realitet og dermed reproducérbar. Videnskabelige teorier, plantesorter, dyreracer, menneskelige gener i deres naturlige tilstand og fremgangsmåder inden for kirurgisk eller terapeutisk behandling og kunstneriske frembringelser kan ikke patenteres. Derudover kan opfindelser, hvis udnyttelse vil stride mod sædelighed eller offentlig orden, heller ikke patenteres.

Hvordan får jeg et patent?

Et patent kan opnås på flere forskellige måder, afhængig af hvor mange penge man ønsker at investere i projektet, hvor beskyttelsen ønskes og hvor hurtigt. Patent kan enten søges nationalt, gennem en europæisk ansøgning, eller en international patentansøgning.

Patenter med gyldighed for Danmark kan opnås enten ved indsendelse af skriftlig ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen i Danmark eller gennem den europæiske patentmyndighed EPO. Beskyttelsen gælder fra ansøgningstidspunktet, men patentet kan først håndhæves, når ansøgningen er offentliggjort - dvs. 18 måneder efter ansøgningen er indleveret.

For de nævnte patentmyndigheder gælder samme gyldighedsbetingelser til ansøgningen. En ansøgning skal indeholde opfinderens navn, en så klar, tydelig og effektiv patentbeskrivelse, at branchens fagfolk kan udøve opfindelsen, samt en række krav, der definerer selve patentets omfang og endelig tegninger, der viser opbygningen af opfindelsen. Bliver patentet efter den formelle og materielle prøvelse godkendt, udstedes et patentbrev, og patentet offentliggøres i sin endelige udformning.

En patentansøgning er hemmelig indtil 18 måneder efter indleveringen, hvorfor omverdenen først kan få kendskab til eksistensen af ansøgningen og dens indhold efter denne periode. Når behandlingen af en patentansøgning er afsluttet og patentet er udstedt, er der en indsigelsesperiode på ni måneder, hvor alle kan gøre indsigelse mod patentets udstedelse. Dette kan skyldes manglende nyhed eller manglende opfindelseshøjde. Efter indsigelsesperiodens udløb kan der fortsat rejses indvendinger mod patentet, hvilket så skal ske ved en såkaldt administrativ omprøvning eller ved domstolene.

Sådan håndterer du en europæisk patentansøgning

Man kan også opnå beskyttelse for Danmark ved at indlevere en europæisk ansøgning, der behandles af de europæiske patentmyndigheder (EPO). Når ansøgningen er godkendt til registrering, skal den valideres i de lande, som ansøger ønsker omfattet af beskyttelsen. Det sker ved, at kravene oversættes til et af de anvendte hovedsprog, hvorefter der skal betales et gebyr for udstedelse af patent i de enkelte lande. EP-systemet er således et administrativt system, som letter udstedelsen af patent i flere medlemslande samtidigt. De deltagende lande (EU-landene samt en række østeuropæiske lande) har dog tillige harmoniseret deres lovgivninger i forhold til EP-konventionen, hvorfor landenes lovgivninger ligner hinanden meget. En EP-ansøgning indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen eller EPO.

Nye muligheder for EU-patenter på vej

Endvidere vil man snart kunne opnå et egentligt EU-patent, der også behandles ved EPO. Herved vil det være muligt at indlevere én ansøgning, som vil få beskyttelse for samtlige deltagende EU-lande. Systemet sættes først i gang, når 13 EU-lande, herunder England, Tyskland og Frankrig, har ratificeret forordningen. Dette forventes at ske i slutningen af 2016 eller begyndelsen af 2017. Herefter vil det være muligt at få beskyttelse i de lande, der har ratificeret ordningen, ved indlevering af en central ansøgning.

Sådan udarbejder du en international patentansøgning

Endelig kan man på basis af en dansk ansøgning indlevere en såkaldt international ansøgning, som kan omfatte alle de lande, der har tiltrådt Patent Corporation Treaty (for tiden 148 lande). En international patentansøgning indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen. En international ansøgning skal indleveres senest 1 år efter man har søgt om et dansk patent, og der opnås først endelig beskyttelse i de omfattede lande, når de enkelte landes myndigheder har behandlet og godkendt ansøgningen, og når ansøger har betalt et gebyr for hvert enkelt land. En international ansøgning er således alene et administrativt system, som letter behandlingen af ansøgningen, mens selve beskyttelsen defineres at de enkelte landes lovgivning.

Søges der om patent i flere lande, kan det medføre vanskeligheder for nyhedsspørgsmålet, da den første ansøgning kan være nyhedsskadelig for de senere. Der gælder derfor en 12 måneders frist fra indleveringsdagen for den første ansøgning (prioritetsdagen). Alle ansøgninger indleveret inden for denne frist regnes som indleveret samtidig med den første ansøgning. Det er en almindelig fremgangsmåde at indlevere en dansk ansøgning og derefter videreføre denne som PCT-ansøgning inden for de første 12 måneder, hvorefter man lader den danske ansøgning dø og alene viderefører den internationale ansøgning, som derefter kan få beskyttelse også for Danmark.

Hvem har retten til en opfindelse?

Den der først indleverer en ansøgning om patent for en opfindelse får retten til patentet (first-to-file). Indleveres der to ansøgninger på samme dag vedrørende identiske opfindelser, tilhører patentet de to ansøgere i fællesskab. Har der været flere personer om at udtænke opfindelsen, vil alle anses som opfindere, men kun hvis de har ydet en selvstændig indsats. Hvis en person har indgivet en ansøgning om patent for en opfindelse gjort af en anden person (opfinderen), kan opfinderen kræve patentet overdraget til sig. Dette sker ved dom.

Hvis et patent ejes af flere opfindere, foreligger der lige sameje, hvilket indebærer, at alle opfindere skal være enige om alle væsentlige dispositioner, medmindre andet er aftalt.

Hvilke indskrænkninger gælder i patentretten?

Patentloven angiver en række indskrænkninger i den beskyttelse, som opnås.

Generelt set gælder det for patentretten, at handlinger udført i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, demonstration i forbindelse med undervisning, handlinger i forsøgsøjemed, hvor opfindelsens anvendelighed og videreudviklingsmuligheder afprøves samt handlinger til reverse engineering, hvor patentet undersøges for andre potentielle anvendelsesmuligheder, ikke er omfattet af eneretten og således ikke kan forhindres.

Der gælder tillige et princip om, at personer eller virksomheder der allerede på ansøgningsdagen udnyttede den beskyttede opfindelse, vil kunne fortsætte med denne udnyttelse selvom patentet udstedes (forbenyttelsesret). Der vil dog være begrænsninger på, hvordan denne udnyttelse kan udvides, efter patentet er udstedt.

Endvidere indebærer reglerne om konsumption, at opfinderen ikke inden for EU kan forhindre den frie import og eksport af produkter, som opfinderen selv har sat i omsætning i Danmark eller et EØS-land, eller hvis han har givet samtykke til produktionen eller salget.

Endelig vil en tredjemand kunne kræve at få adgang til at udnytte en opfindelse, der er beskyttet af patent, men som ikke har været udnyttet af ejeren i en årrække, mod betaling af tvangslicens. En sådan ordning forudsætter at man skal have mulighed for at udnytte licensen økonomisk og teknisk, og at man skal have forsøgt at opnå aftalt licens på rimelige vilkår. Dette system udnyttes særdeles sjældent.

Hvordan overdrages et patent?

Et patent er en ejendomsret og kan overdrages.

Rettigheder til patenter kan enten overdrages helt eller ejeren kan meddele en licens – altså en ret for tredjemand til at udnytte patentet i et mere begrænset omfang. Opfinderretten kan også overdrages, og den kan blive gjort til genstand for kreditorforfølgning samt indgå i ægtefælleskifte.

Der gælder her ikke samme beskyttelse af ideelle rettigheder, som er tilfældet ved ophavsretten, men opfinderens navn skal dog altid fremgå af patentansøgningen, og en ansøger, som ikke er opfinderen, skal i forbindelse med internationale ansøgninger altid kunne dokumentere sin ret til at indlevere ansøgningen i form af et overdragelsesdokument underskrevet af opfinderen.

Der gælder særlige regler for håndtering af patentrettigheder i arbejdsgiver/arbejdstager forhold. Det følger af lov om arbejdstageres opfindelser at arbejdstagerens opfindelser går over til arbejdsgiveren, når opfindelsen er gjort i tjenesten. Arbejdstageren er i så fald forpligtet til at oplyse arbejdsgiveren om, at han har frembragt en opfindelse, hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at meddele arbejdstageren, om han ønsker at erhverve retten til opfindelsen. Endelig har arbejdstageren ret til godtgørelse, hvis arbejdsgiveren erhverver opfindelsen, forudsat at der ikke er tale om en opfindelse som arbejdstageren har udviklet som led i sit erhverv.

Hvad gør jeg hvis mit patent bliver krænket?

Patenter kan håndhæves ved domstolene, ligesom de kan danne grundlag for bevissikringsforretninger og forbud. Patentretssager er ofte ganske omkostningsfulde sager, og omfatter normalt afholdelse af syn og skøn.

Et patent kan både krænkes ved at en tredjepart anvender præcist den formulering, der fremgår af kravene, men der kan også ske krænkelse, hvis en tredjepart anvender næsten samme teknologi til at opnå tilnærmelsesvis den samme løsning. Dette princip kaldes ækvivalensprincippet og har været anvendt af domstolene flere gange.

Hvor længe gælder et patent?

Patenter løber i 20 år.

Beskyttelsestiden regnes fra dagen for indleveringen af patentansøgningen. Den reelle beskyttelsestid er således ofte noget kortere, da et patent ikke kan håndhæves fuldt ud før det er udstedt. For at opretholde patentets gyldighed skal indehaveren betale et årligt løbende gebyr (årstakster). Hvis årstaksterne ikke betales til tiden, bortfalder patentet.

Da det ofte tager lang tid at få myndighedernes godkendelse af lægemidler, er der etableret en ordning hvor beskyttelsen af de aktive ingredienser i eksempelvis lægemidler kan forlænges med op til fem år. Dette kaldes et supplerende beskyttelsescertifikat, og det indebærer, at indehaveren i et vist omfang ligestilles med andre patenthavere i forhold til den gennemsnitlige beskyttelsestid. Patent- og Varemærkestyrelsen udsteder dette beskyttelsescertifikat efter ansøgning.

Hvad kan brugsmodelbeskyttes?

Mindre frembringelser, som kan udnyttes erhvervsmæssigt, og som udgør en løsning på et teknisk problem, kan brugsmodelbeskyttes.

Formålet med brugsmodelbeskyttelsen er, at åbne mulighed for beskyttelse af mindre frembringelser, som ikke opfylder kravene til at opnå patentretlig beskyttelse. Dette betyder imidlertid ikke, at alle frembringelser som kan opnå brugsmodelbeskyttelse dermed ikke også kan opnå patentbeskyttelse. Kravene til opfindelseshøjde for patenter er blot generelt strengere end for brugsmodeller.

Hvad kan brugsmodelbeskyttes?

Mindre frembringelser, der kan udnyttes erhvervsmæssigt, og som udgør en løsning på et teknisk problem, kan brugsmodelbeskyttes.

Formålet med brugsmodelbeskyttelsen er at åbne mulighed for beskyttelse af mindre frembringelser, der ikke opfylder kravene til at opnå patentretlig beskyttelse. Dette betyder imidlertid ikke, at alle frembringelser som kan opnå brugsmodelbeskyttelse ikke også kan opnå patentbeskyttelse. Kravene til opfindelseshøjde for patenter er blot generelt strengere end for brugsmodeller.

Hvad kan ikke brugsmodelbeskyttes?

For brugsmodeller gælder de samme bestemmelser som ved patenter med hensyn til, hvad der ikke kan beskyttes.

Opdagelser og ren tankevirksomhed kan ikke brugsmodelbeskyttes. Heller ikke videnskabelige teorier, plantesorter, dyreracer, menneskelige gener i deres naturlige tilstand, fremgangsmåder inden for kirurgisk eller terapeutisk behandling eller rent kunstneriske frembringelser. Frembringelsen skal være en praktisk realitet og dermed reproducérbar.

Kravene til opfindelseshøjde er mindre, men kravet til nyhed er det samme for brugsmodeller som for patenter.

Hvad kan en brugsmodel anvendes til?

Brugsmodeller kan anvendes som en del af en virksomheds patentstrategi til at beskytte mindre vigtige frembringelser. Det er således muligt at konvertere en brugsmodelansøgning til en patentansøgning, hvis det inden for det første år viser sig, at opfindelsen er af større værdi end først antaget. En brugsmodel kan også afledes af en patentansøgning og gennemføres til registrering hurtigere end patentansøgningen. Herved kan man fremskynde muligheden for at håndhæve en opfindelse over for tredjemand.

Hvordan opnås brugsmodelbeskyttelse?

Proceduren for beskyttelsen af brugsmodeller er langt mindre omfattende end ved patentproceduren, både med tanke på tid og på omkostninger. Der indgives en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, som herefter alene påser om de formelle betingelser for udstedelse af en brugsmodelregistrering er opfyldt.

Der gælder samme formkrav for ansøgningen som ved patenter, herunder at ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad der ønskes beskyttet samt en så klar, tydelig og effektiv patentbeskrivelse, at branchens fagfolk skal kunne udøve opfindelsen, når brugsmodelbeskyttelsen ikke længere er gyldig. Der stilles dog slet ikke samme krav til ansøgningens opbygning.

Myndighederne prøver ikke brugsmodelansøgningen, men udsteder generelt en registrering, hvis blot de formelle krav er opfyldt. Derved adskiller en brugsmodelregistrering sig afgørende fra et patent.

Hvordan opnås brugsmodelbeskyttelse internationalt?

Der findes ingen international harmonisering af brugsmodeller, og således ikke et system tilsvarende PCT-systemet for patenter. Det betyder, at kravene til beskyttelse er meget forskellige fra land til land, ligesom mange lande slet ikke har en tilsvarende ordning.

Hvor længe gælder en brugsmodelbeskyttelse?

Den maksimale beskyttelsestid er 10 år, og registreringen opretholdes ved fornyelse efter henholdsvis tre år og seks år.