OPHAVSRET

Vi styrer dig sikkert uden om gråzonerne på ophavsretsområdet. Lad vores erfaring arbejde for dig.

Mange forbinder ophavsret med litteratur, musik og film. I virkeligheden dækker og beskytter ophavsret dog langt mere, fra databaser og bygninger til brugskunst som tøj, sko og møbler. Ophavsret kræver ikke nogen registrering, idet rettigheden opstår automatisk i forbindelse med skabelsen af værket.

En række betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om et beskyttet ”værk”. Det skal blandt andet kunne betragtes som en kreativ frembringelse. Samtidig er det afgørende at kunne dokumentere sin ret, netop fordi beskyttelsen ikke forudsætter nogen registrering. Her er professionel rådgivning med til at sikre, at du og din virksomhed styrer uden om gråzoner – og på den måde ikke får problemer på et senere tidspunkt.

En ophavsret beskytter ikke eventuelle tekniske funktioner. Dette kan ske med en patent- eller brugsmodelregistrering.

VI HJÆLPER MED

  • Vurdering af spørgsmål om ophavsretlig beskyttelse
  • Håndhævelse af ophavsrettigheder
  • Udarbejdelse af ophavsretlige bestemmelser i alle aftaletyper
  • Retssager, bevissikringssager, forbudssager, mv.
  • Licensaftaler om ophavsrettigheder
  • Sager om kopiering af ophavsretligt beskyttede produkter

Kontakt

Har du spørgsmål ang. ophavsret, er du velkommen til at kontakte os.

Info om ophavsret

Ophavsret er også kendt som copyright. Ophavsret opstår automatisk i forbindelse med et værks skabelse, men der er visse krav det skal opfylde, for at der er tale om et værk. Læs mere om ophavsret herunder eller kontakt os for at tale om din aktuelle situation.

Hvad vil det sige at have ophavsret?

Ophavsretten (copyright) er speciel i forhold til andre immaterielle rettigheder, idet retsbeskyttelsen alene opnås gennem den litterære eller kunstneriske proces. Den forudsætter dermed en registrering. Den ophavsretlige beskyttelse retter sig mod værkets udformning og konkrete form. Selve ideen eller de valgte principper i et værk kan ikke beskyttes, ligesom ophavsret ikke kan omfatte et værks tekniske egenskaber. Disse forhold skal beskyttes som et patent og/eller en brugsmodel.

For at kunne opnå ophavsret forudsættes det, at frembringelsen skal være af litterær eller kunstnerisk art samt opfylde det såkaldte originalitetskrav. Værket skal altså være et resultat af en selvstændigt skabende indsats fra ophavsmandens side, og det skal have særpræg og individualitet. Der stilles ingen specifikke kvalitetskrav til, at et værk kan opnå ophavsretlig beskyttelse, og det behøver ikke nødvendigvis at være færdiggjort. Skitser mv. kan således også opnå beskyttelse. EU-Domstolen har i de senere år afsagt en række domme, der indebærer at kravene til den kreative proces er mindsket, men at det fortsat er et krav, at der er tale om en selvstændig frembringelse.

Formålet med ophavsretten er at beskytte litterære og kunstneriske værker mod uberettiget kommerciel udnyttelse. Ophavsmanden kan som følge af sin eneret dels forbyde andre at gøre brug af værket, dels give andre tilladelse til at offentliggøre eller producere værket. Den ophavsretlige beskyttelse giver altså ophavsmanden en eneret til eksemplarfremstilling samt eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Ophavsretten er en af hjørnestenene i beskyttelse af dansk design, da vi i Danmark har en lovgivning, der yder en meget omfattende ophavsretlig beskyttelse af industrielt design.

Ophavsretten er reguleret af ophavsretsloven og en række internationale konventioner, bl.a. Berner Konventionen og Rom Konventionen.

Hvem beskyttes?

Den ophavsretlige beskyttelse tilkommer som udgangspunkt den person, der har frembragt det beskyttede værk. Det kan være den skabende kunstner inden for områder som litteratur, musik, kunst, bygningskunst, brugskunst, fotografi, journalistik, scene- og filmværker samt computerprogrammer og software. Ophavsretten giver også beskyttelse til udøvende kunstnere for deres bidrag til det endelige værk.

Ophavsretten tilhører de personer, der har medvirket til at skabe værket, og den kan således godt tilhøre flere personer i forening. Sameje af en ophavsret kan være problematisk, hvis der ikke bliver indgået en aftale om udnyttelsen af værket, da alle ophavsmænd principielt skal være enige om, hvordan værket kan udnyttes.

Ophavsretten er en ejendomsret, der kan overdrages helt eller delvist til tredjemand. Der gælder dog to undtagelser: Ophavsmandens ideelle ret, ”droit moral”, og følgeretsvederlag, ”droit de suite”, er personlige og uoverdragelige.

Droit Moral indebærer, at ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver (faderskabsretten), og ophavsmanden har ret til at modsætte sig en tilgængeliggørelse af værket for offentligheden, som er af krænkende karakter, og dermed indebærer en risiko for forringelse af værkets værdi og ophavsmandens anseelse (respektretten).

Droit de Suite (følgevederlagsretten) medfører, at ophavsmanden har krav på et vederlag af en vis størrelse af salgsprisen, når eksemplarer af det pågældende værk videresælges i kommercielt øjemed.

Hvilke indskrænkninger gælder i ophavsretten?

Der gælder en række indskrænkninger i ophavsretten. Disse fremgår af ophavsretsloven. Det er tilladt i begrænset omfang at foretage kopiering til privat brug, ligesom det er lovligt at handle med værker mellem EU-lande, hvis værkerne oprindeligt er sat på markedet af ophavsmanden eller med dennes accept. Det er derudover tilladt at citere fra beskyttede værker, når det sker i overensstemmelse med god skik.

Danmark har endvidere et udbygget aftalelicenssystem, der indebærer, at virksomheder og offentlige institutioner må udnytte og kopiere værker mod at betale afgift til organisationer, som varetager ophavsmændenes interesser, såsom Copydan, Koda eller Gramex.

For disse undtagelsesmuligheder gælder der dog den altovervejende hovedregel, at en eventuel eksemplarfremstilling kun må foretages på baggrund af lovlige eksemplarer, ligesom henvisninger til navn og kilde skal være i overensstemmelse med god skik, og undtagelserne gælder ikke ophavsmandens ideelle rettigheder.  

Hvor lang tid gælder ophavsretten?

Den egentlige ophavsretlige beskyttelse er gældende i ophavsmandens levetid og 70 år fra dennes dødsår. Ophavsretten kan gå i arv i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler for dette. En ophavsret kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden kreditorforfølgning. Har der været flere ophavsmænd bag værkets frembringelse, kan ophavsretten gøres gældende indtil 70 år efter længstlevendes dødsår.  

Den ophavsretlige beskyttelsestid for udøvende kunstnere er 50 år fra udgangen af det år, hvor fremførelsen fandt sted. Samme beskyttelsestid gælder for radio og tv-udsendelser. Beskyttelsestiden for databaser er 15 år.

Når ophavsretten er udløbet, er der dog stadig visse rettigheder, som principielt er evigtvarende, herunder titelbeskyttelsen, ophavsmandens ideelle rettigheder samt beskyttelsen af kulturelle interesser.

Kan jeg gøre min ophavsret gældende i udlandet?

Danmark har sammen med 170 andre lande tiltrådt Bern-konventionen (2016), som indebærer et princip om, at udlændinge i et land skal have samme muligheder for at gøre ophavsret gældende som landets egne borgere. Det betyder at danske værker i meget vidt omfang vil kunne håndhæves i meget store dele af verden.

Industrielt design er en undtagelse, idet Bern-konventionen ikke forpligter medlemslandene til at tilbyde ophavsretlig beskyttelse af design. Hvis et land yder beskyttelse, skal denne dog minimum løbe 25 år fra værkets skabelse.

Det betyder at ophavsret til industrielt design kun i begrænset omfang kan gøres gældende i udlandet. England, Australien, USA og alle andre lande, der bygger på common law principper, yder altså ikke beskyttelse til industrielt design, mens andre lande, eksempelvis Kina, kun yder beskyttelse i maksimalt 50 år fra frembringelsen af værket.

Inden for EU har EU-Domstolen i en række domme fastslået, at der skal gælde samme princip for værkshøjde og beskyttelsesomfang i alle EU-lande, men indtil nu har hverken danske eller engelske domstole fulgt denne praksis. Det er dog nok blot et spørgsmål om tid, før det sker.

Danskere kan altså gøre deres ophavsret til litterære og musiske værker gældende over det meste af verden, mens de i langt mindre grad kan gøre ophavsret til design gældende uden for Danmark.