DOMÆNENAVNE

Vi giver dig strategisk rådgivning og bistand, hvis din virksomhed oplever konflikter med domænenavne eller på sociale medier.

Hjemmesider og sociale medier eksponerer og promoverer virksomheder, og er ofte første kontaktpunkt til kunder. Derfor er det væsentligt at have det rigtige domænenavn eller profilnavn på Facebook, så kunderne finder hvad de søger, og virksomheden får gavn af sine investeringer.

Løje, Arnesen & Meedom råder nye virksomheder til tidligt at forholde sig til tilgængelighed og erhvervelse af relevante domænenavne, når virksomheden vælger navn eller et produktnavn.

Etablerede virksomheder oplever ofte udfordringer med at sikre sig domænenavne, der har naturlig forbindelse til virksomhedens navn eller produktlinjer. Det kan ske, at domænehajer har sikret sig et eller flere domæner, som man søger at sælge til virksomheden for en betydelig overpris. I klare misbrugstilfælde vil en virksomhed med specialiseret hjælp kunne (gen)erhverve sit domænenavn gennem en klagesag og undgå at betale større summer til domænehajer.

VI HJÆLPER MED

  • Undersøgelse og vurdering af konflikter på internetområdet
  • Domæneklagesager for Klagenævnet for Domænenavne og internationale klagenævn (UDRP/URS)
  • Take-down af krænkende indhold på sociale medier
  • Retssager om internetmarkedsføring, domænenavne, mm.
  • Strategisk rådgivning om beskyttelse af virksomheders domænenavne
  • Registrering og overvågning af domænenavne

Kontakt

Har du spørgsmål ang. domænenavne eller sociale medier, er du velkommen til at kontakte os og få en snak.

Info om domænenavne

Internettet er i dag et af de vigtigste markedsføringsredskaber for de fleste virksomheder. Opnåelsen af det rette domænenavn kan derfor være afgørende for en virksomheds muligheder for at udnytte internettet optimalt.

Hvordan registreres et domænenavn?

I Danmark sker registrering under .dk-domænet, mens registrering af domænenavne i udlandet sker under de relevante landekodedomæner, såsom .se for Sverige, .co.uk for England og .de for Tyskland.

Herudover administrerer ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) en række såkaldte top-level domæner, der ikke knyttes til et bestemt land. Af disse er .com, der står for ”commercial” eller .biz, der står for ”business”, normalt de mest interessante for virksomheder. Af andre generiske domæner kan nævnes .net (specielt relevant for IT-firmaer) og .org (relevant for organisationer).

Inden for de seneste år har vi set en stor mængde nye gTLD'ere, generiske top-level domænenavne, der giver mulighed for større branding gennem domænenavnet. Virksomheder kan få sit eget top-level domæne, hvis man betaler prisen for det – for tiden flere hundredetusinde kroner årligt. Tiden må vise, om disse nye top-level domæner vil få en rolle at spille på fremtidens markedsplads.

Registrering af domænenavne sker via de mange udbydere af domænenavnsregistreringer i Danmark og i udlandet. Oftest vil det være hensigtsmæssigt at samle alle domænenavnsregistreringer hos én udbyder.

Generelt sker registrering af et domænenavn efter princippet om først-til-mølle, og når en anden har registreret et domænenavn, kan det vise sig meget besværligt at få det overdraget, med mindre der er tale om ren svindel eller forsøg på at snylte på et kendt varemærke (såkaldt typo-squatting). Hvis et registreret domænenavn ikke er i brug, vil det ofte være muligt at få det overdraget, hvis man kan demonstrere at indehaveren ikke har en legitim interesse i navnet i forhold til en selv.

I Danmark skal registrering af domænenavne ske i overensstemmelse med såkaldt god domænenavnsskik, hvilket i stort omfang er det samme som god markedsføringsskik.

Konflikter om retten til domænenavne løses ofte ved voldgiftsinstitutter, der er oprettet til formålet. I Danmark hedder dette organ Domæneklagenævnet og er nedsat ved lov. 

Hvordan håndhæves og sikres domænenavne?

Domænenavne kan registreres under mere end 350 forskellige domæner. Hertil kommer at domænenavnssystemet generelt ikke er brancheopdelt på samme måde som ved registrering af varemærker. Dette medfører at samme varemærke kan være registreret som domænenavn for forskellige virksomheder eller personer. Dette kan f.eks. skyldes, at samme varemærke anvendes af to parter, som har lige god ret til domænenavnet, og derfor har registreret domænenavnet under forskellige domæner. I andre tilfælde sker registreringen af såkaldte pirater, som alene registrerer det kendte varemærke eller varianter heraf med henblik på senere videresalg med fortjeneste for øje til varemærkeindehaveren.

I Danmark kan sager om retten til domænenavne indbringes for Klagenævnet for Domænenavne. Nævnet, der er sammensat af eksperter bl.a. i varemærkeret, har bred kompetence til at afgøre sådanne sager. Også andre lande har eller er ved at indføre tilsvarende klagenævn.

For så vidt angår de generiske domæner samt en række landedomæner, kan en sag om retten til et domænenavn indbringes for et internationalt klagenævn med henblik på at opnå en hurtig og – i sammenligning med retssager – billigere afgørelse. Det mest kendte klagenævn hører under FN-organisationen World Intellectual Property Organisation, WIPO.

Det er nødvendigt at formulere en strategi for, under hvilke domæner en virksomheds varemærker skal registreres, samt at være klar over mulighederne for at reagere overfor andre virksomheders eller personers registrering af samme varemærke som domænenavn.