DESIGN

Vi er en sikker samarbejdspartner, når I skal registrere og beskytte designs på nationalt, regionalt (fx EU) eller på internationalt plan.

En designregistrering beskytter et produkts udseende, eksempelvis en emballages form eller en hjemmesides layout. En designret betyder, at du kan forhindre andre produkter med samme eller lignende design, og at du står bedre i forhold til rettighederne til designet.

En designregistrering dækker ikke produktets funktion.

En række betingelser skal være opfyldt, før produktet kan designbeskyttes. Der skal blandt andet være tale om et ”nyt” design af ”individuel” karakter. Løje, Arnesen & Meedom er sikre i håndteringen og vurderingen af disse specifikke krav, og arbejder med registreringer af designs nationalt, regionalt (herunder EU) og internationalt.

Inden for EU er der mulighed for at opnå beskyttelse mod designkrænkelser foretaget i ond tro ved udelukkende at vise et design frem for markedet. Dette giver en såkaldt uregistreret designret, som dog har en begrænset varighed på tre år.

VI HJÆLPER MED

  • Strategisk rådgivning om beskyttelse af virksomheders produkter
  • Registrering af designs verden over
  • Undersøgelse og vurdering af mulige krænkelser på internationalt plan
  • Retssager om designtvister
  • Licensering og kommercialisering af designs
  • Assistance med overvågning af designs

Kontakt

Har du spørgsmål ang. design, er du velkommen til at kontakte os og få en snak.

Info om design

Designloven bygger på princippet om, at et design for at kunne beskyttes skal være nyt. Med en designret kan du sikre dig eneretten til designet. Herunder kan du læse nogle af de spørgsmål vi oftest møder. Har du flere spørgsmål ud fra din specifikke situation, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad er et design?

Et design er formgivningen af et givent produkt. Designet behøver ikke være særligt smukt eller kreativt for at kunne beskyttes. Også fremtoningen af selv meget tekniske produkter kan beskyttes. Et design udgør de særlige træk ved (en del af) et produkts udseende, herunder bl.a. produktets udsmykning, navnlig for så vidt angår linjer, konturer, farver, form, struktur eller materiale.

For at kunne beskyttes skal designet desuden være nyt og have det, der kaldes individuel karakter. Der er altså en nedre grænse for, hvad der kan beskyttes: Det man kan kalde banale design, men bortset fra det kan produkter eller dele af produkter indenfor alle brancher og alle kategorier beskyttes. Som klassiske eksempler kan nævnes emballage, medicinsk udstyr, møbler og forbrugerelektronik, men loven giver nu også mulighed for at beskytte fx skærmbilleder og skrifttyper og, som nævnt, dele af et produkts udseende. Det sidste kan have betydning hvis man bygger en ny produktserie over et tema med variationer, hvor det der anslår temaet er bestemte designelementer, der går igen på alle produkter, fx en betjeningsknap eller en bestemt udsmykning.

Designloven bygger på princippet om, at et design for at kunne beskyttes skal være nyt. Dette nyhedskrav er et såkaldt objektivt globalt nyhedskrav. Det objektive globale nyhedskrav skal fortolkes sådan at et tidligere eksisterende design kun kan udgøre en hindring (er nyhedsskadeligt), hvis designet har været kendt af fagkredsene i Den Europæiske Union. Er det til gengæld kendt i EU, er det et meget rimeligt krav, at man ikke skal kunne få eneret til et design, der allerede er på markedet.

Derudover findes der en såkaldt skånefrist. Har man som designer selv har offentliggjort sit design, fx vist det på en udstilling til potentielle samarbejdspartnere eller på nettet, er nyhedskravet stadig opfyldt, hvis man indleverer sin designansøgning indenfor et år efter den første offentliggørelse. Det giver mulighed for at få umiddelbare reaktioner fra markedet, inden man begynder at ofre penge på designbeskyttelse.


En designregistrering indebærer den store fordel, at bevisbyrden for om et design er nyt flytter fra indehaveren over på en eventuel krænker, som skal bevise, at det påberåbte design ikke var nyt på registreringstidspunktet. Denne bevisbyrde kan ofte være vanskelig at løfte.

Hvad indebærer en designret?

En designret er en eneret. Eneretten betyder, at den der har frembragt et design selv kan udnytte designet og selv kan forhindre andre erhvervsdrivende i erhvervsmæssig udnyttelse gennem markedsføring af et produkt under et design, der ligner sit.

Designloven giver en helt generel beskyttelse. Hvis man således har beskyttet et bestemt designelement, fx udformningen af en knap, et håndtag eller et ornament, må andre ikke lave et design, der ligner det, uanset hvilke produkter de vil anvende designet på.

Hvordan får jeg en designregistrering i Danmark?

Den danske designlov bygger på et EU-direktiv. Det betyder at reglerne i de øvrige EU-lande i vid udstrækning ligner de danske. Beskyttelsen efter designloven kræver en registrering. Man skal indsende en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen for at kunne opnå beskyttelse efter denne lov. Mange nye designs, ikke mindst industrielle designs, har ikke tilstrækkelig værkshøjde til at nyde ophavsretlig beskyttelse. Her er beskyttelse som registreret design den bedste mulighed.

Normalt kan det dog ikke betale sig at registrere sit design i Danmark, da en beskyttelse i EU koster det samme eller mindre og giver en langt bredere dækning. Det er derfor kun relevant at søge om registrering i Danmark, hvis man beskæftiger sig med reservedele, hvor der gælder forholdsvis andre regler i Danmark end i resten af EU.

Hvordan opnår jeg en international designbeskyttelse?

Der findes flere muligheder for at få beskyttelse for sit design internationalt. I EU kan man få en EU-designregistrering, og uden for EU kan man søge om beskyttelse gennem det såkaldte Haag-Arrangement, der er opkaldt efter den traktat, der styrer systemet.

EU-beskyttelse af designs

EU-designsystemet er en tro kopi af EU-varemærkesystemet, og det skal da også registreres af den samme myndighed, nemlig EUIPO i Alicante, Spanien. Man indsender én ansøgning til dette kontor, og hvis ansøgningen bliver godkendt, vil designretten blive gældende i hele EU.

En anden meget væsentlig fordel bliver, at man kan få en treårig beskyttelse i hele EU blot ved at tage sit design i brug. Herved gives der en designbeskyttelse, som ligner den man kan få i Danmark efter reglerne i Markedsføringsloven, men som ikke findes i mange andre EU-lande på nuværende tidspunkt. Beskyttelsen er især relevant for produkter med kort levetid.

Beskyttelse af designs internationalt

Der eksisterer et andet internationalt registreringssystem, der administreres af FN-organisationen World Intellectual Property Organization i Geneve, nemlig Haag-Arrangementet. Danmark er medlem af Haag-Arrangementet, og herigennem er det muligt at få beskyttet sit design i mere end 55 lande, herunder alle EU-lande, USA, Syd-Korea, Norge og Schweiz.

Systemet betyder, at man kan indlevere én international ansøgning, og i denne ansøgning udpege de lande blandt medlemslandene, man ønsker sit design registreret i. Bliver den internationale ansøgning godkendt, registreres designet i alle de omfattede lande. Det er dog en forudsætning, at de enkelte landes myndigheder godkender ansøgningen i henhold til deres nationale love. Der gælder ikke helt samme harmonisering på designområdet som på varemærkeområdet, hvorfor systemet indebærer, at ansøgningen skal opfylde langt flere nationale krav end ved det tilsvarende varemærkesystem, Madrid-protokollen.

Hvor længe er en designbeskyttelse gyldig?

En designregistrering har i EU en maksimal beskyttelsestid på 25 år. En designregistrering indgives for perioder af fem år, og beskyttelsestiden regnes fra ansøgningsdagen.

For så vidt angår et design til en bestanddel, der anvendes til reparation af et sammensat produkt, således at produktet får sit oprindelige udseende igen, kan designbeskyttelsen dog kun gøres gældende i højest 15 år.

Uden for EU afhænger en designregistrerings længde af nationale regler og varierer fra 10 år til 25 år. I USA er et designpatent gyldigt i 15 år.